Synes godt om vores Facebook side

Williams Martini Racing

Williams Martini Racing

Base: Grove, England
Formel 1-debut: 1975
Motor: Mercedes-Benz V6
Chassis: FW38
Teamchef: Frank Williams & Claire Williams
Teknisk chef: Pat Symonds
Teammanager: Steve Nielsen
Antal løb (før 2016): 666
Bedste løbsplacering:  1
Konstruktør VM-titler: 9
Grand Prix-sejre: 114
Pole Positions: 128
Testkørere: Gary Paffett (UK)
Webside: www.williamsf1.com

800px-Flag_of_the_United_Kingdom.svg[1]

Sir Frank Williams’ team er det tredjeældste i Formel 1-feltet efter Ferrari og McLaren. Det er et hold med mange legendariske verdensmestrer, og holdet er kun overgået af Ferrari når det kommer til konstruktør-titler.

Frank Williams debuterede allerede i 1969 som teamchef for Frank Williams Racing cars. Dengang købte han sine biler fra bl.a. Brabham og hans projekter blev aldrig en succes. Frank Williams valgte først i 1975 at kalde sit team for Williams, og i 1978 blev teamet en officiel konstruktør med navnet Williams Grand Prix Engeneering.

Teamet fik hurtig succes, og i 1979 vandt Clay Regazzoni teamets første sejr på hjemmebane på Silverstone. Allerede året efter i 1980 kunne holdet fejre sin første dobbelt-titel, da australske Alan Jonas vandt kører-VM og sammen med Carlos Reutemann også vandt konstruktør-titlen. Året efter sørgede de to igen for konstruktør-titlen, mens finske Keke Rosberg i 1982 vandt kører-VM.

1986 blev skæmmet af, at Frank Williams kørte galt i sin sportsvogn og mistede førligheden i begge ben. Han viste dog et ultimativt fighterinstinkt og insisterede på at fortsætte som teamchef, hvilket han stadig gør, på trods af at han sidder i kørestol. Teamets to nye kørere, engelske Nigel Mansell og brasilianske Nelson Piquet sikrede holdet konstruktør-VM, men måtte begge se sig slået af McLarens Alain Prost i kører VM. Det blev der til gengæld lavet om på i 1987, da Nelson Piquet sikrede teamet begge VM-titler.

De næste fire sæsoner lå holdet lidt i et dødvande. I 1992 vandt man dog igen formen og smadrede al modtand med 10 sejre i 15 løb. Teamet vandt begge titler med Mansell som verdensmester og Ricardo Patrese som nummer to. Mansell valgte herefter at skifte til Indy Car. Året efter hentede man Alain Prost og Damon Hill, og historien var helt den helt samme – 10 sejre, Prost endte som verdensmester for fjerde gang – og gik derefter på pension.

I 1994 hentede teamet så et nyt ikon – Ayrton Senna. Sæsonen var startet problematisk, og i fjerde løb i San Marinos grand prix på Imola indtraf teamets (og sportens) største tragedie. Senna førte løbet men kørte pludselig galt i Tamburello-kurven. En del af hjulophænget ramte ham i hovedet, og han blev få timer efter erklæret død. Holdet vandt det år konstruktør-titlen med Damon Hill og David Coulthard, og stadig den dag i dag kører Williams med et lille Senna-logo på næsen af bilen.

Williams vandt konstruktør-VM tre gange i træk fra 1995-1997. Både i 1994 og 1995 måtte Damon Hill se sig slået i af Michael Schumacher om kører-VM, men han fik hævn i 1996 da han sluttede som nummer 1 med sin nye teamkammerat og rookie, Jaques Villeneuve som nummer 2. Hill valgte at skiftede til Arrows, og derfor var det i 1997 Jaques Villeneuve, der snuppede titlen i sidste løb foran Schumacher.

Siden da har Williams ikke formået at skabe tidligere tiders store resultater. I 2001 og 2002 var Ferrari totalt dominerende, men Williams formåede at vinde et løb hist og her og blev samlet nummer 2 i 2002. I 2003 var Ferrari igen til at snakke med men Williams måtte i sidste løb se sig henvist til andenpladsen. Juan-Pablo Montoya blev nummer 3 i kører-VM. Montoya vandt også det sidste løb i Brasilien.

Siden da er holdet faldet i kadence. Frank Williams insisterer på at han, eller hans datter Claire skal køre holdet videre. Dette kostede bl.a. samarbejdet med BMW tilbage i 2005. Williams har siden shoppet rundt mellem forskellige motorer og det har ført til en mangel på kontinuitet. Det blev til podiepladser hist og her, men holdet nåede bunden i 2011 med bare 5 points. I 2012 fik man dog lidt mere succes og her fik teamet også sin seneste sejr. Det var venezuelaneren Pastor Maldonado, som kørte en nærmest sensationel pole position til sejr i det spansk Grand Prix i en weekend hvor alt gik Williams’ vej. I 2013 røg man tilbage i bunden – igen med bare 5 points.

I 2014 vendte det dog rundt med de nye V6-motorer og et fremragende chassis. Felipe Massa og det nye talent Valtteri Bottas kørte ni podiepladser hjem til holdet, der sammenlagt blev nummer 3. En enkelt pole position blev det også til. Den samme placering opnåede teamet i 2015 på trods af en lidt sløjere indsats, hvor det kun blev til fire podiepladser.

VM-placeringer (sidste 5 år):

2011: 9 (5 points)

2012: 8 (76 points)

2013: 9 (5 points)

2014: 3 (320 points)

2015: 3 (257 points)