Synes godt om vores Facebook side

Scuderia Toro Rosso

Scuderia_Toro_Rosso_logo[1]

Base: Faenza, Italien
Formel 1-debut: 2006
Motor: Ferrari V6
Chassis: STR11
Teamchef: Franz Tost
Teknisk chef: James Key
Teammanager: Graham Watson
Antal løb (før 2016): 185
Bedste løbsplacering:  1
Konstruktør VM-titler: 0
Grand Prix-sejre: 1
Pole Positions: 1
Testkørere: Sebastien Buemi (SUI)
Webside: www.scuderiatororosso.com

800px-Flag_of_Italy.svg[1]

Efter at Red Bull gik ind i Formel 1 i 2005, valgte man efter sin første overståede sæson at oprette et junior team i 2006. Da Paul Stoddarts Minardi-hold efter mange års økonomisk kamp lukkede, valgte man at starte det nye junior hold oven på Minardi-resterne i Faenza.

Navnet blev, ikke overraskende, Toro Rosso, som betyder Red Bull på italiensk. Hele meningen med holdet er, at det fungerer som et ruge-hold for fremtidige Red Bull-stjerner. Hvordan de performer afhænger som regel af, hvor mange penge Red Bull vælger at bruge på deres junior hold.

Holdet formåede at få et enkelt point i deres debutsæson og klarede sig allerede bedre end det gamle Minardi-hold. Året efter havde teamet problemer med holdbarheden og udgik 13 gange i de første 10 løb. Halvvejs gennem sæsonen valgte man at sparke amerikaneren Scott Speed ud og tage det unge talent, Sebastian Vettel ind. Holdet første store succes kom i det Kinesiske grand prix, som var fuld at skiftende vejr. Her viste Vettel den første skefuld stjernedrys ved at køre fra en 17. startplads til en slutplacering som nummer 4, mens Vitantonio Liuzzi blev nummer 6.

Vettel var med til at gøre bilen endnu bedre året efter. Mens teamkammerat Sebastien Bourdais’ bedste resultat var to 7. pladser, kørte Vettel jævnligt pointgivende pladser hjem til teamet. Det kulminerede, da han i en regnvejrsweekend på Monza kvalificerede sig på pole og kørte sin Torro Rosso til sejr. En af de virkelig smukke begivenheder som nogle gange hænder i Formel 1. Siden da har teamet ikke været i nærheden af den bedrift. De gode resultater gjorde, at Toro Rosso sluttede nummer 6 – foran storesøster Red Bull. Det behagede ikke ligefrem østrigerne.

I 2009 røg teamet tilbage til bunden af feltet, og endte som nummer 10 i konstruktør-VM. Siden har holdet ligge og pendlet mellem 8. og 9. pladsen i konstruktør-VM. Jean-Éric Vergnes 6. plads i 2013 er den højeste placering i et løb siden Vettels afsluttende 4. plads i 2008. Man har indtil videre kun udklækket én rigtig stjerne, hvilket er Vettel.

I 2014 skiftede STR til Renault-motorer og Daniil Kvyat erstattede Daniel Ricciardo. På trods af gode resultater i kvalifikationerne blev løbene aldrig den store succes med Vergnes 6. plads i Singapore som bedste resultat. Det blev alligevel til en samlet 7. plads.

Begge kørere blev erstattet i 2015. STR stillede med historiens yngste kørerpar i hollandske Max Verstappen og spansk Carlos Sainz Jr. Holdet led med holdbarhedsproblemer, men når materiellet virkede formåede Verstappen bl.a. at køre to imponerende 4. pladser i hus. Igen blev det en samlet 7. plads.
STR har for 2016 valgt at beholde de to kørere samtidig med at de er gået tilbage til Ferrari-motorer hvilket formodentlig bliver en fordel.

 

VM-placeringer (sidste 5 år):

2011: 8 (41 points)

2012: 9 (26 points)

2013: 8 (33 points)

2014: 7 (30 points)

2015: 7 (67 points)