Synes godt om vores Facebook side

Sagsanlæg truer F1: bilerne larmer for lidt

Efter en succesrig weekend for Kevin i Melbourne, sker der ting og sager bag kulisserne – løbledelsen anklager FIA for kontraktbrud, da de mener at denne sæsons Formel 1 biler larmer alt for lidt.

Lyden fylder en væsentlig del af motorsport, og derfor er arrangørerne af grand prixet i Australien langt fra tilfredse med den nuværende lydoplevelse – de nye V6 turbo-motorer er utrolig lydsvage sammenlignet med sidste sæsons skrigende V8 udgaver. Det ligger en dæmper på den generelle oplevelse af Formel 1 blandt publikum på tribunepladserne, som ikke længere behøver  at bære høreværn som førhen.

Sky Sports fortæller, at selv den administrerende direktør for Formel 1, Bernie Ecclestone, efterlyser mere larm. Han er bange for at arrangørerne af de kommende grand  prixer også vil kræve en del af pengene tilbage. Bernie ønsker at der bliver undersøgt, hvorvidt problemet kan løses i denne sæson.

Bedøm selv i videoen nedenfor – her har en YouTube-bruger lavet en sammenligning af bilerne i sæson 2013 og 2014: