Synes godt om vores Facebook side

Renault: Vi kan ikke ændre på lyden i år

renault motor 2014Renault meddeler, at det ikke kan lade sig gøre at ændre på motorlyden i denne sæson – det vil kræve en ændring af de nuværende regulativer for bilerne.

Det er Remi Taffin fra Renaults F1 afdeling, der fortæller til Autosport, at de altså er begrænset af de drastiske nye regler for 2014:

“Der er to afgørende ting, der sætter en stopper for det her. For det første er omdrejningerne gået fra 18.000 til ca. 12.000 i år.”

Reglerne siger dog faktisk, at grænsen er op til 15.000 omdrejninger, men takket været de nye brændstofsregulativer, kører de altså reelt med 3000-4000 færre omdrejninger – simpelthen for ikke at forbruge for meget.

Derudover giver Remi Taffin også skylden på turboen. “Man sætter en ekstra ting på udstødninggassens vej, hvilket svarer til at lægge en pude på en eller andens ansigt. Det fungerer ligesom en lyddæmper.”

Han forklarer at problemet altså kan løses ved at hæve omdrejningerne, men så vil man bryde grænsen for fuel flow’et, som lyder på max. 100 kilo i timen. Derudover kræver det også et nyt udstødningssystem (Nej Brian, det er ikke nok bare at bore nogle huller i bagpotten!)

De nye V6 1.6.liter turbo motorer har været under voldsomt debat, da flertallet blandt publikum og hos den øvre ledelse i motorsportsforbundet FIA , at de larmer alt for lidt i forhold til sidste år. Selv Sebastian Vettel har været ude med riven og udtalt at det er “noget lort”.