Synes godt om vores Facebook side

Prost: Ferrari og McLaren skal tænke anderledes

Alain Prost / Foto: www.flickr.com

Alain Prost / Foto: www.flickr.com

Alain Prost mener at Ferrari og McLaren skal ændre deres startegi og tankegang og prøve at forny sig.

Alain Prost kørte i sin karriere både for Ferrari og Mclaren. I 80′erne vandt han tre VM-titler, mens han i 1990 scorede en 2. plads med Ferrari. Nu udtaler den firedobbelte verdensmester om sine to gamle hold og mangel på resultater. Han mener at begge hold er for ufokusrede i forhold til Mercedes og Red Bull, der begge har haft succes de sidste år.

“Da Red Bull startede i Formel 1, var det klart et reklamefremstød. Men de havde en startegi og en plan”, siger Prost til Autosport.

“Hos Mercedes kan du se, at de de sidste 2-3 år har haft en plan frem mod nu. De vidste at dette år ville blive deres”.

“Jeg har hele tiden sagt til Renault, at det i år ville blive svært at slå Mercedes-motorerne. Det vidste vi, fordi at vi ved hvordan de er organiseret. Hvis du sammenligner med McLaren og Ferrari, så ser det ud som om, at de arbejder i samme spor som de har gjort før”.

Foto: Paul Williams - flickr.com

Foto: Paul Williams – flickr.com

“De er aldrig stoppet op og startet forfra. Det er bare det samme – og nogle gange er du nødt til at gøre et eller andet anderledes”.

“Med Ferrari snakkede alle selvfølgelig om Michael Schumacher, men det var 4-5 folk tilsammen der gjorde dem gode. Så da de alle smuttede, var det svært at bygge noget nyt op”.

“Det var det samme hos McLaren, da Adrian Newey forlod dem”.

Ferrari har udtalt, at de vil lave store forandringer over de næste måneder for at komme tilbage til toppen, mens McLaren allerede er igang med en større omstrukturering for at få tingene til at virke. Hvem der kommer bedst ud af det vil vise sig over de næste måneder.