Synes godt om vores Facebook side

Mercedes: “Ingen teamordrer her!”

Foto - mercedes-gp.com

Foto – mercedes-gp.com

Mercedes har været helt suveræne i sæsonens første 3 løb, og teamet benytter sig ikke af teamordre. Det vil ødelægge meget af det sportslige aspekt i F1. Spændende er det dog stadig, da de kæmper en indbyrdes kamp i teamet – kører mod kører og garage mod garage.

Mercedes har givet Nico Rosberg og Lewis Hamilton ret til at køre om placeringerne, som vi så i søndags, hvor de kørte helt tæt i kampen om den endelig sejr. Det var Hamilton som vandt, men det var i flere perioder helt tæt race, hvor gnisterne fløj og der blev kæmpet hjul mod hjul. Det var et godt race for alverdens F1-fans.

Det var dog tydeligvis til stor nervøsitet for hele Mercedes-teamet selv bag pit-væggen, som vi som Tv-seere kunne se og høre på de radiomeldinger, der blev givet til de to aggressive F1-piloter fra teamets management uden for banen.

Paddy Love, Mercedes’ chefingeniør fortæller efter løbet i Bahrain: ”Forestil jer lige hvad en teamordre fra 2. omgang ville have betydet. Det ville en være en frygtelig ting at gøre mod F1 og er heller ikke filosofien bag Mercedes Motorsport”.

Teamet erkender en vis nervøsitet ved at se de to Mercedes-piloter kæmpe en så hård indbyrdes kamp, men støtter Hamilton og Rosberg i racet. Det skal dog ske sikkert og fair.

”De er gode og professionelle, og vi ønsker at give dem muligheden for at kæmpe, hvilket jo præcis er det de udnytter”, fortæller Love.

Love uddyber ganske interessant, at det ikke kun var de 2 F1-piloter som kæmpede en indbyrdes kamp i Mercedes-teamet. Bag hver bil og pilot blev der også kæmpet en heftig strategisk sportslig krig. Mercedes kæmpede således en indbyrdes ”borgerkrig”, hvor hver lejr og garage bag hver racer kæmpede en brav kamp om at udnytte de opsparede kræfter i bilerne bedst muligt!

”Et af de fornøjelige aspekter og en af de nyere ting i F1 er administrationen og styringen af energiniveauerne i bilerne”, fortæller Love.

”I strømforsyningen og batteriet har vi i dag en masse muligheder at råde over. Det er gode muligheder og giver større potentiale i at styre bilernes energi. Man kan lagre energi op som kan udnyttes, når det bliver nødvendigt. Teamet er rigtig godt trænet i at administrere disse kræfter, også i et godt samarbejde med kørerne.”

”Det vi så på de sidste 10 omgange af løbet var altså ikke kun de to kørere som kæmpede. De kæmpede også og spillede spillet i hver Mercedes-garage i administrationen af strømstyring og energiudvikling”, slutter Love.

Love fortæller, at denne kamp er en sund konkurrence for teamet, og det er lidt lige som kattens leg med musen hver eneste bil har for hver eneste omgang på banen, hvor det gælder om at være lidt foran den udvikling, man tror der vil ske.