Synes godt om vores Facebook side

McLaren: ”Vi skal nok nærme os Mercedes!”

Foto: Paul Williams - flickr.com

Foto: Paul Williams – flickr.com

McLarens Teamchef Eric Boullier har ikke ladet sig skræmme af Mercedes styrke i sæsonstarten, trods Mercedes har vundet 3 løb, og er klart hurtigere end alle andre teams om det gælder over én enkelt kvalifikationsomgang eller over et helt løb.

I Bahrain vandt Lewis Hamilton med hele 24 sekunder foran nr. 3 Sergio Perez, Force India. 24 sekunder som blev vundet på bare 10 omgange efter en safetycar-periode. Boullier mener at McLaren er på niveau med det Perez kørte hjem. Havde Jenson Button ikke haft tekniske problemer, som betød at han måtte udgå, da kunne Button have vundet denne en podieplads. Det er Boullier så ganske sikker på!

”Når vi ser på graferne for bilens performance i sammenligningen med Force India, da er vurderingen at vi ville have været foran dem”, fortæller Boullier til ESPN.com

Boullier tøver således ikke med at være positiv for teamets egne evner, også ved at fortælle omverdenen, at McLaren generelt er det næstbedste F1-team. Mercedes-teamet er bedre, men de øvrige teams i toppen af F1-feltet er i en noget mere tæt konkurrence.

Der vil dog kræve et ekstremt fokuseret og hårdt arbejde for McLaren at indhente Mercedes nyværende forspring, men Boullier er ikke skræmt af den opgave.

”For at være ærlig, så tror jeg på det. Det er rigtigt at afstanden lige nu er stor, men at indhente og mindske afstanden til omkring 1 sekund per omgang er helt klart mulig. Vi er bekendt med flere områder på bilen, hvor vi kan arbejde os frem til forbedringer.”, fortæller teamchefen.

Lad os håbe det er rigtigt. Vi er jo rigtig mange danske F1-fans., som håber Kevin Magnussen får en bil der kan hjælpe Roskilde-drengen til gode og stabile F1-resultater.