Synes godt om vores Facebook side

Maldonado retfærdigt straffet for kamikaze-aktion

Foto: Morio - commons.wikimedia.org

Foto: commons.wikimedia.org

Pastor Maldonado viste i dag hvad han er kendt for, da han uden omtanke for medkøreren bragede ind i Esteban Gutiérrez i sving 1, efter at han var kommet ud fra pitten. Gutiérrez så slet ikke hvad der skete og blev sendt på en flyvetur der inkluderede en saltomortale og en noget medtaget recer, der ikke kunne fortsætte.

Det har FIA set med strenge øjne på. Maldonado fik under løbet en 10 sekunders stop-and-go straf, men derudover får han nu også 3 strafpoint og en fem placeringers straf på gridden til næste løb i Kina. En straf der må være helt på sin plads, efter at Kevin fik to strafpoint efter at have snittet Räikkönens dæk.

Også Jules Bianchi har fået to strafpoint efter at have påkørt Jean-Éric Vergne. Han er allerede oppe på 4 strafpoint. Strafpointene er et nyt system indført i år, og opnår man 12 strafpoint udløser det et løbs karantæne.

Se det voldsomme uheld nedenfor: