Synes godt om vores Facebook side

Magnussen i 4. bedste tid efter dramatisk kvalifikation

Hamilton tager pole postion – skarpt efterfulgt af Daniel Ricciardo og Nico Rosberg efter en krævende kvalifikation, hvor alle dæktyper blev taget i brug.

Det startede tørt i første runde, hvor Kevin i øvrig fik anden bedste tid, som lød på 1:30.949. I Q2 blev den australske bane våd og kørene skiftede over på intermediate-dæk – her fik danskeren 5. bedste tid. I sidste runde stod det ned i stænger og de fleste kørte med fuldblods-regnvejrsdæk og her fik den danske Formel 1-kører altså den fjerde bedste tid.

Under de svære forhold i Melbourne, kørte Kimi Raikkonen fra Ferrari i muren og det gav anledning til gult flag. Det betød efterfølgende, at Magnussens hurtigste omgang i Q3, var i farezonen for at blive diskvalificeret. Løbsledelsen havde mistanke om at der blev givet gas under det gule flag, hvilket er forbudt. Heldigvis blev han frikendt og kan nu se frem til sit første løb i motorsportens kongeklasse i morgen søndag fra kl. 7.00 dansk tid.

Som en bonus info, så kan vi fortælle, at Kevin Magnussen’s resultat i dag er den bedste for en debutant siden Lewis Hamilton i 2007, hvor han også kvalificerede sig til en 4. plads (og blev to’er i selve løbet).

Dagens resultat for de 10 bedste kørere:

Pos Nr. Kører Team Q1 Q2 Q3 Omgange
1 44 Lewis Hamilton Mercedes 1:31.699 1:42.890 1:44.231 22
2 3 Daniel Ricciardo Red Bull Racing-Renault 1:30.775 1:42.295 1:44.548 20
3 6 Nico Rosberg Mercedes 1:32.564 1:42.264 1:44.595 21
4 20 Kevin Magnussen McLaren-Mercedes 1:30.949 1:43.247 1:45.745 19
5 14 Fernando Alonso Ferrari 1:31.388 1:42.805 1:45.819 21
6 25 Jean-Eric Vergne STR-Renault 1:33.488 1:43.849 1:45.864 21
7 27 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes 1:33.893 1:43.658 1:46.030 20
8 26 Daniil Kvyat STR-Renault 1:33.777 1:44.331 1:47.368 20
9 19 Felipe Massa Williams-Mercedes 1:31.228 1:44.242 1:48.079 21
10 77 Valtteri Bottas Williams-Mercedes 1:31.601 1:43.852 1:48.147 19