Synes godt om vores Facebook side

Kommende amerikansk F1-team drømmer om kvindelig kører

Foto: David Shankbone

Foto: David Shankbone

Bossen for det det kommende amerikanske Formel 1 team, Gene Haas, afslører at hans drømmekører er Danica Patrick (kører i øjeblikket  for ham på Stewart-Haas Racing teamet i Nascar-serien).

“Spørgsmålet lød jo på drømmekøreren – men hun passer helt sikkert ind. Hun er en kvinde i en mandesport – det vil tiltrække en masse opmærksomhed. Hun vejer omkring 50 kilo, hvilket i disse tider er fantastisk, så ja, hun har en masse gode egenskaber, som ville være godt at have.” fortæller Gene Haas.

Han udtaler at han helt sikkert vil sætte en kører af det kvindelige køn i en af sæderne, dog tilføjer han:

“Men realistisk set bliver den første kører en nuværende F1-kører, som kender sporten ud og ind, så han hjælpe os med de forskellige ting og give en masse feedback. Det vil være førstekøreren mens kører nummer to vil være amerikaner”.
Haas’ F1 hold står til at deltage i Formel 1 2016, da næste sæson ligger for tæt på til at forberede sig optimalt. Han vil dog snarligt afsløre den kommende motorleverandør.