Synes godt om vores Facebook side

Red Bull Racing


red bull

Base: Milton Keynes, England
Formel 1-debut: 2005
Motor: TAG Heuer V6
Chassis: RB12
Teamchef: Christian Horner
Teknisk chef: Adrian Newey
Teammanager: Jonathan Wheatley
Antal løb (før 2016): 203
Bedste løbsplacering: 1
Konstruktør VM-titler: 4
Grand Prix-sejre: 50
Pole Positions: 57
Testkørere: Sebastien Buemi (SUI)
Webside: www.redbullracing.com

Østrig

Red Bull Racing debuterede i 2005 efter at have overtaget mandskabet fra det lukkede Jaguar-team. Holdets kørere var David Coulthard og Christian Klien. Holdet bed sig fast i midten af tabellen og viste sig allerede i første sæson bedre end Jaguar året før. Allerede i 2006 valgte Red Bull at starte et lillesøsterteam i form af Toro Rosso. Samtidig skaffede David Coulthard holdet deres første podieplacering i Monacos Grand Prix.

Adrian Newey blev tilknyttet teamet i 2007, samtidig med at man skrev under med Renault som motorleverandør (før var det Cosworth og Ferrari), og det viste sig at være en succes. Det tog dog det lidt tid. Frem til 2009 var Red Bull en blød mellemvare, som endda måtte se sig overhalet af søsterteamet, Toro Rosso i 2008s VM. Teamet kom dog stærkt tilbage i 2009 og var reelt den eneste udfordrer til Brawn. Dette skyldes nok også kørerne, som nu var australske Mark Webber og tyske Sebastian Vettel. Sidstnævnte havde man rekrutteret fra lillesøster Toro Rosso hvor Vettel allerede havde fået én sejr.

Andenpladsen fra 2009 blev skiftet ud med et konstruktør-VM i 2010 hvor også kører-VM kom i hus med Sebastian Vettel. Derfra så Red Bull sig ikke tilbage. I 2011 viste holdet sig total suverænt med hele 12 sejre og 650 points mod McLarens 497 hvor Vettel genvandt begge titler sammen med Webber. Det samme gjorde man igen i 2012 og 2013. Specielt i 2013 viste Red Bull sig at være af en anden verden og vandt sæsonens sidste ni løb – 13 blev det til i alt.

Her sluttede Red Bulls dominans. Mark Webber valgte efter nogle konflikter med teamet at forlade Formel 1. Hans plads blev overtaget af landsmanden Daniel Ricciardo. Red Bull var med det nye motorreglement blevet overhalet af suveræne Mercedes. Teamet var dog de eneste der vandt løb ud over Mercedes. Tre sejre blev det til. Det overraskende var bare, at de kom til Ricciardo som fandt sig bedre til rette i den nye bil end Vettel. De to scorede yderligere otte podiepladser hvilket rakte til en andenplads i konstruktør-VM.

I 2015 rykkede Vettel til Ferrari og Daniil Kvyat kom til fra Toro Rosso. Holdet havde dog en Renault-motor som ikke spillede og det blev til bare tre podiepladser og en samlet fjerdeplads i VM. Det dårligste resultat siden 2008. Redbull skal dermed ud og genfinde sig selv. Det kræver dog en motor, som spiller bedre end sidste år og spørgsmålet er, om det er tilfældet.

VM-placeringer (sidste 5 år):

2011: 1 (650 points)

2012: 1 (460 points)

2013: 1 (596 points)

2014: 2 (405 points)

2015: 4 (187 points)