Synes godt om vores Facebook side

Formel 1 vender tilbage til Mexico

800px-Flag_of_Mexico.svg[1]Det er nu blevet officielt vedtaget af Formel 1-ledelsen, at sporten vender tilbage til Mexico efter 23 år.

Formel 1 vender tilbage til Mexico efter at landet har stået uden et grand prix siden 1992, skriver Autosport. Det var egentlig meningen, at grand prix’et allerede skulle have været på kalenderen i år, men da de nødvendige opdateringer af banen ikke blev klar, blev banen ikke godkendt.

Nu skulle man til gengæld være klar til at holde tidsplanen og gennemføre et grand prix i 2015, sagde Bernie Ecclestone på et pressemøde onsdag.

“Jeg føler, at det er den rigtige timing for både Formel 1 og Mexico, og jeg er sikker på at det bliver at langvarigt samarbejde. Jeg ser frem til at byde folk velkommen til denne globale event”.

Banen ligger i Mexico City og hedder i folkemunde Autódromo Hermanos Rodríguez og er opkaldt efter to mexicanske brødre, der i 60′erne var nationens store racer-stjerner. Det endelige bane-layout skal der stadig tages stilling til, men pitten, paddock og tilskuerarealer er i hvert fald noget af det, der skal renoveres.

Tavo Hellmund er sammen med Ecclestone forkæmperen for at have fået Formel 1 tilbage til Mexico. Han spillede også en rolle i at få Formel 1 til Austin.

“Lige siden Bernie og jeg begyndte at arbejde på et løb i Austin har det været en drøm for mig at hjælpe sporten tilbage til Mexico”, siger Hellmund.

Også Azerbajdsjan har skrevet aftale om et grand prix i 2015. Det betyder at man med det mexicanske grand prix når op på 21 grand prix’er, hvilket er ét for meget i forhold til holdenes aftale med Formel 1 ledelsen. Så vi kommer sandsynligvis til at se, at en anden bane må lade livet næste år, medmindre at der bliver forhandlet en ny aftale med holdene på plads.