Synes godt om vores Facebook side

Dobbelt op for Rosberg i Monaco – Første points til underdog

Nico Rosberg / Foto: www.mercedes-gp.com

Nico Rosberg / Foto: www.mercedes-gp.com

Nico Rosberg lagde sig igen i front i VM med sin anden sejr i træk i Monaco. McLaren kørte et stærkt løb, som Magnussen desværre fik ødelagt til allersidst. Samtidig blev der skabt sensation med de første VM-points nogensinde til Marussia.

Allerede da kørerne kørte ud på formationsomgangen, blev Pastor Maldonados Lotus holdende på gridden, hvilket betød, at Maldonado måtte rulles tilbage i pitten, og han kom altså ikke til start.

Rosberg forsvarede sin føring ved starten, hvor Kimi Räikkönen skød afsted og overhalede både Alonso og Daniel Ricciardo på ydersiden ind i Sante Devote. Ricciardo mistede derved to pladser da også Vettel gik forbi. Også Kevin Magnussen valgte ydersiden rundt om Jean-Éric Vergne og tog 7. pladsen.

Sergio Pérez blev påkørt af Button ind i Mirabeau, hvilket udløste safety car på første omgang. Det udnyttede Romain grosjean og Adrian Sutil til at gå i pit. Grosjean skiftede til soft og Sutil til super soft. Kort efter måtte Sebastian Vettel gå i pit, da han havde problemer med gearkassen. Teamet genstartede bilen, men problemet opstod igen, da Vettel kørte ud. Han måtte derfor udgå.

På 10. omgang gik Sutil forbi Grosjean i en modig overhaling ind i Loeb-hårnålen for en 18. plads. to omgange efter gjorde han det igen på Marcus Ericsson. på samme omgnag måtte Kvyat gå i pit og lade sin racer udgå med problemer.

På 17. omang gik Sutil så forbi Max Chilton ved havnechikanen for 15. pladsen. Samtidig fik både Chilton, Bianchi og Gutiérrez en 5 sekunders stop-and-go for at have været ude af position ved starten.

Oppe foran førte Rosberg med ca. et sekund til Hamilton, som havde 10 sekunder ned til Räikkönen efter 23 omgange. Det forspring svandt ind, da den ellers godt kørrende Sutil kørte galt på vej ud af tunellen og det udløste endnu en safety car periode. Det udnyttede de fleste kørere til et pit stop. Mercedes fik det endda timet, så at de kunne lave et dobbelt pitstop.

Massa gik ikke i pit og kørte sig derfor op som nummer 6. Kevin Magnussen havde et langsomt pitstop og måtte se Jean-Éric Vergne gå ud lige for næsen af ham i noget der lignede en “unsafe release. Kimi Räikkönen måtte få omgange senere pitte igen hvilket bragte ham helt ned på en 14. plads. En katastrofe for finnen. Ifølge Ferrari var han blevet ramt af en Marussia under det gule flag.

Kevin Magnussen / Foto: www.mclaren.com

Kevin Magnussen / Foto: www.mclaren.com

Magnussen gik forbi Vergne i Rascasse, men da det var inden løbet var givet frit måtte han lukke franskmanden forbi igen. Desværre var han ikke opmærksom på Nico Hülkenberg, der også gik forbi lige inden tunellen. Han kom dog en plads op igen, da Vergne blev tildelt en drive Through-straf pga. sin unsafe release”. Kamui Kobayashi var i hård kamp med Räikkönen, som til sidst gik forbi i Rascasse og efter ham fulgte også Jules Bianchi i en satset og modig overhaling for 13. pladsen. Senere gik Grosjean også forbi Kobayashi.

Efter 46 omgange gik Felipe Massa langt om længe i pit, hvilket skubbede ham ned som nummer 11. Magnussen op på en 6. plads. Samtidig satte Magnussen sin hurtigste tid med 1:21.060. Efter 52 omgange sluttede Toro Rossos nedtur da Vergne måtte udgå med motorproblemer.

Bottas lå på 8. pladsen med Gutiérrez, Räikkönen og Massa lige i hælene, hvilket gav hård kamp. Desværre for Bottas gav hans motor op efter 58 omgange, hvilket skubbede Gutiérrez op på en  8. plads på vej mod Saubers første points i år. Nu også med Marussias Bianchi kun en enkelt plads fra pointene. Men så indtraf katastrofen for Gutiérrez, da han ramte barrieren med højre baghjul på vej ind i Rascasse. Dermed måtte han udgå og Bianchi kom derved op på en 10. plads. Glæden varede dog kort for franskmanden, da han kort efter blev tildelt endnu en 5 sekunders stop-and-go, fordi at han tog den første straf under safety car, hvilket man ikke må.

Daniel Ricciardo / Foto: Getty Images

Daniel Ricciardo / Foto: Getty Images

Efter 65 omgange satte Ricciardo hurtigste tid med 1:19.316. Samtidig mistede Lewis Hamilton hele 4 sekunder til Rosberg på mystisk vis. Man kunne høre ham sige på teamradioen, at han havde fået noget skidt i sit øje. Samtidig havde Ricciardo indhentet hele 6 sekunder på 10 omgange og var kun 5 sekunder fra ham med 7 omgange igen. på omgang 70 havde satte han tiden 1:19.252. Også Hülkenberg begyndte at køre langsomt og både Magnussen og Button halede kraftigt ind på ham.

På 74. omgang gik både Hamilton og Ricciardo forbi Magnussen med en omgang. Det udnyttede Button til at gå forbi Magnussen som havde et midlertidigt motorproblem. Også Räikkönen forsøgte at gå forbi i Loeb-hårnålen, men røg i barrieren og spærrede derfor for Magnussen. Det lukkede både Massa, Grosjean og Bianchi (som endnu ikke havde taget sin straf) forbi, hvilket efterlod Magnussen på 10. pladsen og Räikkönen måtte pitte.

Rosberg kørte sikkert til mål og tog sin anden sejr i træk i Monaco og lægger sig derved igen i front i VM. Hamilton formåede at holde sin 2. plads foran Ricciardo som sluttede 3er foran Alonso. Hülkenberg blev nummer 5 foran Jenson Button og Felipe Massa, som blev 7er.

Marussias skabte en ægte sensation, da han kom ind på 8. pladsen og scorede Marussias første points nogensinde. Han bliver dog rykket ned på 9. pladsen efter Grosjean, da han får en tidsstraf for ikke at have taget sin 5 sekunders stop-and go.

Kevin Magnussen scorede et enkelt point på 10. pladsen. En ærgelig afslutning for danskeren, som skyldes Räikkönens obstruktion i hårnålen. Den kan nok forventes at få et efterspil. Desværre for Marcus Ericsson og Caterham sluttede han lige udenfor pointene og må dermed se sig slået af Marussia.

 

Du kan se det fulde overblik her:

Pos. Nr. Kører Team Omg. Tid Grid Pts
1 6 Nico Rosberg Mercedes 78 Vinder 1 25
2 44 Lewis Hamilton Mercedes +9.2 sek 2 18
3 3 Daniel Ricciardo Red Bull Racing-Renault +9.6 sek 3 15
4 14 Fernando Alonso Ferrari +32.4 sek 5 12
5 27 Nico Hulkenberg Force India-Mercedes +1 ogm 11 10
6 22 Jenson Button McLaren-Mercedes +1 omg 12 8
7 19 Felipe Massa Williams-Mercedes +1 omg 16 6
*8 17 Jules Bianchi Marussia-Ferrari +1 omg 21 4
9 8 Romain Grosjean Lotus-Renault +1 omg 14 2
10 20 Kevin Magnussen McLaren-Mercedes +1 omg 8 1
11 9 Marcus Ericsson Caterham-Renault +1 omg 22
12 7 Kimi Räikkönen Ferrari +1 omg 6
13 10 Kamui Kobayashi Caterham-Renault +3 omg 20
14 4 Max Chilton Marussia-Ferrari +3 omg 19
Udg. 21 Esteban Gutierrez Sauber-Ferrari +19 omg 17
Udg. 77 Valtteri Bottas Williams-Mercedes +23 omg 13
Udg. 25 Jean-Eric Vergne STR-Renault +28 omg 7
Udg. 99 Adrian Sutil Sauber-Ferrari +55 omg 18
Udg. 26 Daniil Kvyat STR-Renault +68 omg 9
Udg. 1 Sebastian Vettel Red Bull Racing-Renault +73 omg 4
Udg. 11 Sergio Perez Force India-Mercedes + sek 10
Udg. 13 Pastor Maldonado Lotus-Renault + sek 15

*Jules Bianchi er blevet tildelt en tidsstraf og slutter officielt som nummer 9.