Synes godt om vores Facebook side

Den sorte weekend – Lørdag

Roland Ratzenberg - Imola

Roland Ratzenberger – Imola

Læs første del af denne artikel-serie her.

Imola: Lørdag den 30. April 1994 – Nyheden var nået rundt i paddock om at Rubens Barichello var i god behold efter sit store uheld om fredagen. Det viste trods alt, hvor sikre bilerne efterhånden var blevet. I 12 år havde Formel 1 ikke oplevet en dødsullykke. Humøret var højt.

Ayrton Senna havde sågar været ovre og tilse sin unge landsmand. Det havde Senna før gjort ved bl.a. Martin Donnelly i 1990 og Alex Zanardi i 1993. I 1992 på Spa stoppede han sågar sin egen bil og hoppede ud for at redde Érik Comas, som var crashet slemt. Lige så kølig, som han var på banen, lige så omsorgsfuld var Senna, hvis noget alvorligt skete for en medkører.

En kører som glædede sig til løbet var den venlige østriger Roland Ratzenberger. Han var debuteret i løbet forinden og var endt på en sidsteplads i hans Simtek Ford-racer.

Men 20 minutter inde i dagens anden kvalifikationen gik det galt. Ratzenberger kørte op over kerben i Acque Minerale-kurven og det beskadigede østrigerens frontvinge. I stedet for at køre i pit valgte Ratzenberger at satse og begive sig ud på en ny omgang. En beslutning, som fik fatale følger.

Circuit_Imola_1992[1]Pga. den manglende downforce røg Ratzenberger fuldstændig forkert ind i Villeneuve-kurven og smadrede sin Simtek-racer mod betonmuren med ca. 300 km/t. Bilen kurrede hele vejen op til Tosa-hårnålen, hvor man på TV kunne se Ratzenbergers hoved dingle livløst fra side til side. Alle kørere og teams stod som forstenede og så på monitorerne og kunne se en steward give Ratzenberger hjertemassage. På trods af akut førstehjælp døde Ratzenberger af de massive hoved- og halsskader.

Kvalifikationen blev genoptaget, men stort set ingen kørte. Kørere, mekanikere, journalister, fotografer – alle var som forstenede eller græd ud ved hinandens skuldre.

Ayrton Senna var kort efter uheldet på ulykkesstedet for at se situationen an. Han var meget rørt over det tragiske dødsfald. Den daværende Formel 1-læge Sid Watkins var gode venner med Senna, og kan huske, at Senna om aftenen græd ud ved hans skulder. Og Watkins prøvede at tale Senna fra at køre løbet den følgende dag:

“Du er åbenlyst den hurtigste kører. Du er tredobbelt verdensmester. Du har ikke noget tilbage at bevise. Hvorfor stopper vi ikke begge to og tager ud og fisker?”, sagde Watkins.

Senna svarede bare: “Sid, der er nogle ting, som vi ikke har kontrol over. Jeg kan ikke stoppe, jeg er nødt til at fortsætte”.

Ferrari-køreren og Ratzenbergers landsmand, Gerhard Berger, var også meget bevæget, men opfordrede de andre kørere til at stille op til søndagens løb:

“Jeg skulle ikke beslutte mig for, om jeg ville gennemføre kvalen, men om jeg ville køre i morgen. Jeg tror ikke det ville hjælpe Roland, hvis jeg ikke kørte. Så jeg kører i morgen, og jeg håber at de andre kørere vil gøre ligeså”.

Senna skulle dagen efter starte på pole foran Schumacher, Berger og Hill. Kørerne havde natten til at beslutte, om de ønskede at stille op til løbet.

Den tragiske dag gik på hæld og efterlod en skygge over banen. En skygge, der ikke forsvandt dagen efter…

Ratzenbergers fatale uheld kan du se her (spol evt. frem til 10:40):