Synes godt om vores Facebook side

Alonso: “McLaren bliver mit sidste stop”

F. Alonso / www.mclaren.com

F. Alonso / www.mclaren.com

Fernando Alonso er overbevist om, at McLaren Honda bliver hans sidste team før han stopper karrieren.

Fernando Alonsos 3 års-kontrakt med McLaren udløber ved udgangen af 2017, og det har sat spekulationerne i kog om spanierens fremtid. I et interview med Sky Sports er Alonso ikke selv i tvivl, om at McLaren er det eneste hold, der kan opfylde hans mål:

“For mig er McLaren Honda lige nu de eneste ville kunne udfordre Mercedes og stoppe deres dominans. Men med de nye ændringer (i 2017, red.) i det fremtidige Formel 1, må vi se hvad der sker. Jeg er ikke ung længere, så jeg håber på at kunne vinde med McLaren. Vi kommer tættere og tættere på, så vi må se om jeg stopper efter 2017 eller bliver hos McLaren”.

“Jeg kommer nok ikke til at køre for et andet team”.

På trods af en skidt 2015-sæson ser Alonso optimistisk på tingene.

“Vi er rimeligt tilfredse med den bund vi har lagt, men vores performance er endnu ikke hvor, at vi ønsker den skal være for at kunne kæmpe med om podieplaceringer og være med i toppen”.

“Men vi føler, at vi kan nå det niveau i løbet af sæsonen”, slutter spanieren af.