Synes godt om vores Facebook side

Nedturen fortsætter for Ricciardo med ny straf

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Foto: Mark Thompson/Getty Images

Daniel Ricciardo er blevet tildelt en 10 pladsers straf på startgridden til Bahrains grand prix pga. Red Bulls koks i startpitten.

Daniel Ricciardo kan ikke ligefrem prale af at have haft heldet med sig i sine to første løb som Red Bull kører. Efter en lovende start med en andenplads på hjemmebane i Melbourne, blev han fem timer efter løbet diskvalificeret, fordi hans Red Bull-racer i en periode havde brugt over 100 kg brændstof i timen.

I denne weekend blev det så kun værre for den sympatiske australier. Da han midt i løbet kørte ind til et pitstop, havde mekanikerne bøvl med hans venstre forhjul, som ikke blev ordentlig påspændt. Det opdagede Ricciardo halvvejs nede gennem pitlane og stoppede raceren. Herefter måtte mekanikerne skubbe ham tilbage til Red Bull-pitten.

Forløbet blev kun værre, da hans frontvinge rev sig løs på hans første omgang efter pitsoppet, og han måtte derfor ind igen. Det blev også til en sidste tur i pitten, da Ricciardo blev tildelt en 10-sekunders stop-and-go straf for en “unsafe realease”. En straf som FIA har indført i år, hvis et team slipper en kører løs på uforsvarlig vis.

Derudover har Ricciardo så nu fået en 10 placeringers straf på gridden til Bahrains grand prix pga. Red Bulls stunt. En anden regel som FIA har indført ved en “unsafe release”.

“Reglerne er ret klare. En unsafe release giver 10 sekunders stop-and-go og en 10 placeringers straf på gridden i næste løb, så straffen er hård for sådan en forseelse. Men det er reglerne, og det er sådan det bliver”, udtaler teamchef Christian Horner til Autosport.com