Synes godt om vores Facebook side

14 Fernando Alonso

Foto: F1.com

Mclaren Honda
Alder: 34 år
Fødested: Oviedo, Spanien
Bopæl: Schweiz
Højde: 171 cm
Vægt: 68 kg
Formel 1-debut: 2001
Antal løb (før 2016): 254
Bedste placering: 1
VM-titler: 2 (2005-2006)
Grand Prix-sejre: 32
Pole Positions: 22
Antal gange på podiet: 97
Tidligere teams: Minardi, McLaren, Renault, Ferrari
Webside: www.fernandoalonso.com

Spanien

Fernando Alonso er én af de mest erfarne kørere i Formel 1-feltet. Single seater-karrieren startede i 1999 i Euro Open by Nissan (forløberen til World Series by Renault), hvor han vandt mesterskabet. Året efter fulgte et ikke helt uproblematisk skifte til Formel 3000 hvor det blev til en fjerdeplads. Alonso scorede samtidig en testkørsel hos Minardi hvilket førte til et sæde i 2001. Han scorede ingen point for det underbemidlede team, men overstrålede dog begge teamkammerater, Alex Yoong og Tarso Marqués.

Det førte til et testkører-sæde hos Renault i 2002. Allerede året efter blev Alonso hentet ind for at danne par med Jarno Trulli. Alonso viste hurtigt sit store talent og kontinuerlige fart, da han satte pole i sit andet grand prix i Malaysia. I selve løbet blev det til en tredjeplads, og den gentog han igen i løbet efter i Brasilien. Derefter blev det til en andenplads på hjemmebane i Barcelona og senere på året, i Ungarn, kom hans og Renaults første sejr. Han sluttede på en samlet fjerdeplads, 22 point foran Trulli.

Efter en mellemgod sæson i 2004, hvor alle tabte til en fuldstændig suveræn Michael Schumacher, fandt Renault for alvor takterne i 2005. Alonso blæste derudaf med seks podiepladser i de første syv grand prix’er – heraf 4 sejre. Alonso tog yderligere tre sejre og fortsatte jævnligt med at ende på podiet. Derved kunne han i sæsonens tredjesidste løb kalde sig for den dengang yngste F1-verdensmester. Han sluttede foran Räikkönen og Schumacher. Året efter blev historien den samme. De første ni løb bød på seks førstepladser og tre andenpladser. Schumacher hang på indtil sidste løb, men kunne ikke forhindre Alonso i at snuppe sin anden titel. Titlen markerede samtidig et tronskifte, idet dette skulle vise sig at være Schumachers afskedssæson. Og tyskeren havde nu fundet sin overmand.

Alonso havde inden sin anden titel meldt ud, at han skiftede til McLaren op til 2007-sæsonen. Denne skulle dog vise sig at blive et mareridt. Det startede ellers godt med sejre i både Malaysia og Monaco. Der var bare ét problem, Alonsos makker Hamilton, viste sig at være lige så hurtig, hvilket førte til en intern rivalisering á la Prost vs. Senna. Hvem husker f.eks. ikke da Alonso blokerede for Hamilton i McLaren-pitten under kvalen til Ungarns GP. Alonso følte samtidig, at det engelske hold favoriserede Hamilton, og han kom heller ikke i bedre lys, da han var med til at vidne mod McLaren i “Spygate-sagen” der udelukkede holdet fra konstruktør-VM. Både Alonso og Hamilton smed deres VM-chance væk i det sidste løb og sluttede begge ét point efter Räikkönen, der slog dem på målstregen. Alonso forlod skuffet McLaren og smuttede tilbage til Renault.

Alonso var tilbage hos Renault de næste to sæsoner, og han fandt hurtigt ud af, at det ikke var et Renault-hold med fordums styrke. Han viste dog alligevel klassen i 2008 ved at udvikle sin R28-racer, som ikke var konkurrencedygtig, til at kunne vinde to løb i Singapore og Japan. 2009 blev kun til en enkelt tredjeplads samt en 9.plads i kører-VM.

Derfor valgte Alonso i 2010 at skifte til Ferrari, og det var kærlighed ved første blik. Han vandt sit første løb i Bahrain og vandt yderligere fire løb og gik ind til sidste løb i Abu Dhabi med et 15 points forspring til Sebastian Vettel. Alonso startede som treer, men en elendig pit-strategi fra Ferrari gjorde, at han ikke kunne komme forbi Kubica og Petrov, begge i Renault. Derved snuppede Vettel overraskende titlen fire point foran, da han vandt løbet, og Alonso kun sluttede som nummer 7.

I 2012 blev Alonso overhalet i VM-stillingen i tredjesidste løb af Vettel. Han kæmpede til det sidste, men det lykkedes Vettel at holde skansen i en dramatisk sidste runde i Brasilien, hvor Vettel spandt rundt i starten. Han kæmpede sig dog til bage i pointene, så Alonso tabte VM med tre point. Tre point, som han stensikkert havde fået, hvis ikke han havde været så uheldig at udgå på 1. omgang i både Belgien og Japan tidligere på sæsonen.

Alonso sluttede også 2013 nummer 2 efter en suveræn Vettel. 2014 blev et svært år for Alonso og Ferrari med de nye motorreguleringer. Alonso formåede kun at hente én podieplacering – en tredjeplads i Kina. Med en masse placeringer i pointene formåede han dog at slutte sæsonen på en 6. plads langt foran teammate Kimi Räikkönen.

Den manglende fart fik Alonso til at skifte tilbage til McLaren, der nu havde Honda tilbage i folden. Det viste sig til gengæld at være en kæmpe fiasko. Bilen og motoren var nærmest komisk ringe. Alonso udgik i syv løb og kom kun i pointene to gange. 11 points og en samlet 17. plads.

McLaren har virkelig haft mange ting at løse og spørgsmålet er hvad Alonso vil være i stand til i 2016.

Karriere/VM-placeringer:

1999: Euro Open by Nissan (Mester)

2000: Formel 3000 (4. plads)

2001: 23 (0 points)

2002: Testkører

2003: 6 (55 points)

2004: 4 (59 points)

2005: 1 (133 points)

2006: 1 (134 points)

2007: 3 (109 points)

2008: 5 (61 points)

2009: 9 (26 points)

2010: 2 (252 points)

2011: 4 (257 points)

2012: 2 (278 points)

2013: 2 (242 points)

2014: 6 (161 points)

2015: 17 (11 points)