Synes godt om vores Facebook side

13 Pastor Maldonado

Foto: Morio - commons.wikimedia.org

Foto: Morio – commons.wikimedia.org

Lotus
Alder: 29 år
Fødested: Maracay, Venezuela
Bopæl: Italien
Højde: 174 cm
Vægt: 65 kg
Formel 1-debut: 2011
Antal løb (før 2014): 59
Bedste placering: 1
VM-titler: 0
Grand Prix-sejre: 1
Pole Positions: 1
Antal gange på podiet: 1
Tidligere teams: Williams
Webside: www.pastormaldonado.com

Venezuela

Pastor Maldonado er kendt som lidt af en “crash king” i Formel 1. Pastor Maldonado testede allerede i 2004 en Formel 1-racer i vintertest for Minardi. Der skulle dog gå lang tid før Maldonado for alvor entrerede Formel 1. Forud for hans Minardi-test lå et nyvundet mesterskab i den italienske Formel Renault 2.0-serie. Maldonado valgte derfor i 2005 at opgradere til Formel Renault 3.5. Det blev til en meget anonym sæson. Han kom til gengæld stærkt tilbage med en samlet tredjeplads i 2006.

I 2007 var det så tid til at prøve kræfter med GP 2. Det blev til en fremragende sejr i Monaco og en samlet 11. plads for Trident Racing. Placeringen skyldes bl.a. at han sad ude med et skadet kraveben de sidste fire runder. Året efter blev til endnu en sejr og en samlet femteplads  sammen med Piquet Sports – lige bagved Romain Grosjean. I 2009 fik Maldonado to sejre i GP 2 for ART-teamet, men det endelige gennembrud lod stadig vente på sig. Derfor valgte Maldonado en fjerde GP 2-sæson i 2010 for Rapax, og det gav endelig pote. Maldonado blev samlet nummer 1 og det skyldtes bl.a. at han blev den første til at vinde seks runder i træk.

Efter nogle vintertests efter den forrygende sæson var Maldonado endelig klar til F1 og til at tørne ud for Williams ved siden af Rubens Barrichello. Desværre viste 2011 sig at blive Williams’ værste i historien. Maldonado scorede kun ét point med en 10. plads på Spa.

2012 bød på en bedre Williams-sæson. Maldonado scorede 45 point, hvoraf 25 a disse kom i det spanske grand prix. Her så man et af de små mirakler, som man en gang imellem ser i Formel 1. Maldonado formåede at komme helt til Q3 i kvalifikationen. Her scorede han endda andenbedste tid efter Hamilton. Men Hamilton blev efter kvalen diskvalificeret. Det efterlod Maldonado på pole, og han skuffede ikke, men kørte et fejlfrit løb og tog sin hidtil eneste sejr. Maldonado formåede konstant at kvalificere sig i top 10. Det kneb dog mere i løbene, hvor Maldonado tit røg ind i uheld med andre kørere, og han var generelt en hyppig gæst hos løbs-stewards. I 2013 røg Williams igen tilbage i niveau, og Maldonado scorede kun 1 point.

Maldonados Formel 1-karriere har hele tiden været støttet af Hugo Chavez og hans regering, og der er ingen tvivl om, at det er pengene der har talt i Lotus’ valg af andenkører. Det er midlertidigt op til Maldonado at bevise, at han ikke kun er her pga. hans sponsorer, og han skal i år prøve at bevise, at miraklet i Barcelona ikke var en enlig svale.

Karriere/VM-placeringer:

2001: Formel BMW Junior

2002: Formel BMW ADAC

2003-04: Formel 3 (8. plads og 4. plads)

2005: GP 2 (Mester)

2006: 17 (4 points)

2007: 9 (20 points)

2008: 13 (17 points)

2009: 7 (34,5 points)

2010: 7 (142 points)

2011: 7 (89 points)

2012: 9 (93 points)

2013: 6 (171 points)